På skinner, til vands og i sydehytten.
Rejs ud fra den flotte gamle og fredede stationsbygning på Handest station. Stig ombord på én af de unikke historiske motorvogne. Når du står ud i Mariager, vil du være direkte på Mariager Havn, hvor du finder Mariager Saltcenter.
I Mariager Saltcenter vil du i Café SALT blive budt på en lækker brunch med kaffe/the ad libitum. Du skal selvfølgelig ikke snydes for at opleve en guidet tur på centeret. Mætte og rige på oplevelser kan du nu blot læne dig tilbage og nyde en sejltur med Svanen til Hobro. Svanen byder på kaffe/the og et stykke kage.
I Hobro venter en bus, som kører dig tilbage til Handest station.
Afgang kl. 09.30 fra Handest st. og retur med bussen ca. kl. 14.45.
Pris: 498 kr