I de første par måneder af det nye år, mens der endnu er mørkt udenfor, kan du være med til et par aftengudstjenester. De vil være præget af levende lys, musik og fælles salmesang vekslende med bønner, stilhed og korte refleksioner.
Tove, vores dygtige og alsidige organist tager sine syngeskåle med, hvis lyd er kendt for at være ganske afslappende samt andre til formålet velegnede musikinstrumenter. Vores kirkesangere vil desuden i samarbejde med Tove synge en solo eller to for os. Trænger du til en fredelig stund i hverdagen, så kom og se, om det her kunne være noget for dig. 22. januar i Rostrup Kirke 19. februar i Astrup Kirke.