Dans! - som du danser. Du kan ikke gøre det forkert. Din måde er den rigtige måde. Groove er den sjoveste og simpleste dansetime, man kan gå til, og det er for alle uanset danseerfaring, kondition, køn eller alder (min. 15 år).
På Groove-dansegulvet er der ingen ambitioner, ingen svære koreografier og ingen kritik. Vi danser for at have det sjovt og for at have en lækker fornemmelse i kroppen.
Vi danser til masser af skøn musik i mange forskellige genrer. Underviseren gør dansen nem og tilgængelig med simple rytmer og trin, så vi danser sammen, og du danser på din måde, for din skyld.
Uden rigtig at opdage det, fordi vi har det sjovt og festligt, træner vi kondition, udholdenhed, muskelstyrke, fleksibilitet og kropsbevidsthed. Du vil forbedre din koordination, reaktionstid, tempo, bevægelighed, balance og styrke. Når du danser bliver du gladere, brænder stress af, forbedrer iltningen af dit blod og får bedre kropsfornemmelse. Du kan altid justere tempo og intensitet til din krop, og underviseren vil kunne foreslå alternativer.
Timen starter med rolig opvarmning og slutter med afslapning og stilhed, fordi det at give kroppen ro er ligeså vigtigt som at være i aktivitet
Groove er for alle aldre og danses uden partner.
Praktisk info:
Husk at have vand og gerne noget at ligge på med. Indendørs sko er valgfrit, men underviseren anbefaler at danse i bare fødder.
Se alle Groove-hold og tilmeld dig her
Se også:
Selskabsdans i Randers
Mavedans i Hammel
Underviser: Dorte Brandt
Hold: 511780.