Pressefotograf Marianne Andersen, Hadsund, fortæller om og viser billeder fra mødet med guldgravere i nationalparken Lemmenjoki i det nordligste Finland i 1990erne.
Marianne Andersen fortæller herom:
I dag er nationalparken Lemmenjoki, som ligger nær byen Inari i det nordligste Finland, et stort turistmål, men sådan har det ikke altid været.
I årene lige efter anden verdenskrig var det ikke vandrere og lystfiskere, der strømmede til Lemmenjoki, men derimod guldgravere.
Området oplevede guldfeber, som man kender det fra 1800-tallets Amerika, hvor guldgravere fra hele verden udvandt guld fra vandløb og flodbunde ved hjælp af pander og vaskefade.
Min afdøde mand og jeg fik i 1990'erne lyst til at opleve det nordlige Finland og se, om der stadig var guldgravere, efter at vi havde læst en historie af forfatteren Hans Lidman, som skrev om et gold rush i Finland i midten af 1940'erne.
Vi havde planlagt en tur til Nordkap, og på hjemvejen tog vi over Finland og gjorde ophold ved Akkun Tuba i udkanten af Lemmenjoki.
Efter en tur op ad elven med postbåden blev vi sat i land og vandrede et døgns tid i en del af Finlands største nationalpark. På den korte tid lykkedes det os at møde et par gamle mænd, som rent faktisk gravede og vaskede guld.
Vores nysgerrighed blev for alvor vakt, og året efter kørte vi atter nordpå, denne gang direkte til Inari og videre til Lemmenjoki.
Vi vandrede rundt i området i cirka ti dage, og på turen mødte vi flere originaler, finske guldgravere med forskellig baggrund, men med det til fælles, at de turde slippe drømmen løs og lade guldfeberen rase i håbet om det helt store fund.
Pressefotograf siden 1975
Marianne Andersen begyndte at arbejde som freelance pressefotograf i Hadsund i 1975. De første år var det mest Aalborg Stiftstidende. Siden fotograferede jeg for mange andre aviser og fagblade, fortæller Marianne Andersen.
Marianne Andersen har i mange år foreviget stort set alle begivenheder i Hadsund og omegn, og samtidig har hun dækket mange andre områder. Det er blevet til mange tusinde billeder i årenes løb.
Alle er velkomne
Entre: 60 kr. for medlemmer og 120 kr. for ikke medlemmer. Entreen dækker foredrag + kaffe / the og kage.
Husk tilmelding senest 21. april til Gitte Kristoffersen: Tlf. 25 10 00 00. Mail:
Arrangør: Foreningen NORDEN Mariagerfjord.
Entré: 60 kr for medlemmer - 120 kr for ikke medlemmer. Husk tilmelding på kristoffersen.gitte@gmail.com