Kom til årets sidste Kulturtallerken, hvor vi får besøg af Henning Toft Bro. Han har udgivet to solo-album, skrevet en række sange til folk-bandet Tørfisk og er repræsenteret i mange forskellige sangbøger, og desuden har han været biskop i Aalborg Stift.
Fortællinger fra en Havvendt kyst med indlagt fællessang på både vestjysk dialekt og rigsdansk.
"Lev dit liv mens du har det - lev det i stilhed og storm". Sådan starter teksten til sangen "Fuglene letter", som Henning Toft Bro skrev i 2003. Simpelt og sandt. Siden blev han biskop over Aalborg Stift og lagde guitaren fra sig. Offentligt i hvert fald.
Nu er bispeembedet overdraget - og nu er den gamle Thyborøn-dreng tilbage med sine sange og historier.
"Jeg kunne sagtens have spillet nogle koncerter i løbet af årene i Aalborg, men det handler for mig om at være fuldt og helt til stede i det, jeg er i. Og derfor har jeg ventet til nu", fortæller Henning.
Kulturtallerken er et samarbejde mellem Kulturhusforeningen i Arden, Ældre Sagen Arden, Blå Kors Rold Skov, Det Blå Værested, LOF Mariagerfjord-Rebild, Røde Kors Arden og Mariagerfjord Bibliotekerne.
Entré: 150 kr