Kom og oplev et livsbekræftende foredrag, hvor vi får mulighed for at komme helt tæt på Esben Dalgaard. Under foredraget får vi et nøgent indblik i mennesket, kunstneren, underholderen og den nu cancerramte Esben Dalgaard.
Esben Dalgaard åbner op for sin rejse fra tiden i Vejle, med advokat-drømme, henover beslutningen om at gå skuespillervejen. Om den tunge vej brolagt med NEJ'er. Om sin kones depression, mobning og sit barns voldsomme OCD. Om Vild med Dans, om favntaget med døden, og om, hvordan han står positiv op om morgenen, når himlen er mørkest. Eller rettere, hvordan han aktivt forsøger at få skyerne væk, så solen kan skinne igennem.
Foredraget er i øjenhøjde, med plads til grin og gråd. Med plads til refleksion, og især med plads til interaktion med publikum. Gennem det helt personlige, ærlige og åbne, kan vi lære noget af hinanden.
Foredraget er et samarbejde mellem Kulturhusforeningen i Arden, LOF Mariagerfjord-Rebild, Kræftens Bekæmpelse - Mariagerfjord og Mariagerfjord Bibliotekerne.
Entré: 100 kr