Leila Inga Carlsson, Hadsund, fortæller om, hvordan Norge udviklede sig i de 37 år, hun boede og arbejdede der - om geografi, historie, natur, kultur (kunst, musik, litteratur), befolkning, sprog, politik og samfund - især i de sydvestlige dele af Norge.
Jeg vil fortælle om mit møde med "Landet mod nord" - Norge eller Noreg, og hvordan det har udviklet sig i de 37 år, hvor jeg boede og arbejdede der, stiftede familie og levede mit liv, i udgangspunktet som en slags indvandrer, men efterhånden integreret som vanlig norsk borger, siger Leila Inga Carlsson.
Leila Inga Carlsson er født og opvokset på Bornholm i et område med dengang fredet natur. Hun blev student fra Rønne Statsskole.
Derpå rejste hun til Ribe og tog lærereksamen og arbejdede derpå som lærer i seks år i Ribe.
Hun flyttede derpå til Vestlandet i Norge, hvor hun boede og arbejdede i 13 år, og derpå i Sørlandet i Kristianssand i 24 år.
Begge steder havde Leila Inga Carlsson ansættelse i skolen og i PPR tjenesten som specialpædagog og lekotekleder. (PPR betyder Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og lekotekleder betyder leder af afdeling for børn, som er henvist til PPR.)
Desuden startede jeg som projektleder for undervisning af to-sprogede fra mange lande, fortæller Laila, og fortsætter:
Sideløbende tog jeg diverse videreuddannelser for lærere. Jeg har haft vejledning og undervisning i børnehaver og på hele grundskoleforløbet , dvs. elever fra 6 til 15 år.
Leila Inga Carlsson blev medlem af Foreningen Norden, Mariagerfjord i december 2020.
Entré: 60 kr for medlemmer - 120 kr for ikke - medlemmer - for foredrag + kaffe / the og kage
Husk tilmelding til aftenen til Gitte Kristoffersen, email: kristoffersen.gitte@gmail.com. Tlf. 25 10 00 00. Tilmelding bedes gennemført senest 2. december.
Foto: Leila Inga Carlsson. Fotograf Lisbeth Roth
Entré: 60 kr for medlemmer - 120 kr for ikke - medlemmer - for foredrag + kaffe / the og kage