Kom til et spændende foredrag i Assens Kirke, om hvordan man kan kæmpe sig "tilbage til livet" efter at have været erklæret klinisk død - og lægerne har stillet en et liv i udsigt som grøntsag.
I 2010 blev Casper Svane, daværende direktør i Svane Glas A/S, ramt af et hjertestop, hvor han blev erklæret klinisk død i 25 minutter. Lægerne stillede ham et liv som grøntsag i udsigt, men han trodsede alle odds og har efter en lang og hård kamp i dag kæmpet sig tilbage til livet. Det er fortællingen om, hvordan Casper Svane, ikke mindst takket være familiens hjælp - og med tro, håb og kærlighed, samt masser af motion, som vigtige ingredienser - kæmpede sig tilbage til livet - det er det vi kan høre ham selv fortælle denne aften i Assens Kirke. Han kalder det selv et foredrag, der sætter tingene i perspektiv og giver stof til eftertanke - og håber at hans erfaringer kan bibringe andre håbet og troen på, at fremskridt er mulige. Alle er velkomne - det er gratis at deltage - ligesom kaffen og kagen ikke koster noget.